ZAB Hjerte

Holistisk fysioterapi

Kun når vi lærer at mærke og lytte til kroppen, altså at tage kroppens signaler og advarsler alvorligt, kan vi skabe vedvarende fysisk og mental sundhed.

Hvordan foregår det?

Første session består af en grundig samtale, hvor vi tager udgangspunkt i dine fysiske udfordringer, smerter og symptomer lige nu. Jeg vil spørge ind til din historie, aktuelle livsomstændigheder, gamle mønstre, hvor du er i dit liv og hvordan du har det lige nu.

Jeg vil herudfra tilrettelægge en plan og skræddersy et forløb til dig, som løbende justeres og rettes til.

Jeg giver dig redskaberne til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at skabe vedvarende forandring.

Forbindelsen mellem krop og sind

Kroppen reagerer, når vi ikke lytter til os selv, når vi tager beslutninger, som strider mod det, vi mærker er rigtigt for os, når vi glemmer at stoppe op, når vi ikke lever vores liv udfra den vi i virkeligheden er.

Måden den gør os opmærksom, er ved at skabe ubehag, spændinger, smerter samt alverdens andre symptomer. Bare for at nævne nogle få er fx vejrtrækningsbesvær, rygproblemer, migræne, kroniske smerter, udifferencierede smerter, nedsat energi, hukommelses- og koncetrationsbesvær, dårlig søvn, svimmel, hjertebanken, tiks og mm. Listen over kropslige symptomer er lang.

Hvad gemmer sig bag symptomerne??

Nogle eksempler kan være:

Bevæger du dig ikke nok, dårlig holding, træner forkert/uhensigtsmæssigt i fth din kropstype, øvelser som rent faktisk skulle hjælpe dig, gør ingen forskel og/eller smerter forværres, er du stresset, ubalance i spændingstilstand, mange tanker/tankemylder, bekymringer, pengeproblemer, svært ved at sige nej, sige fra og sætte sunde grænser, bitter/vred/ked af det, nedprioriterer dig selv, svært ved at give slip, lavt selvværd, opgiven, manglende håb, deprimeret, mm...

Ingen briks hos mig

Det er helt bevidst, at jeg ikke tilbyder traditionelle behandlinger på briks. Jeg er 100 % passioneret omkring at hjælpe dig til at hjælpe dig selv samt på forbindelsen mellem krop og sind.

Mange behandlinger er fysisk symptombehandling og fjerner ikke årsagen til problemet. En behandling kan dog sagtens lindre og løsne for en kortere eller længere periode, men hvis det kun står alene og vi ikke finder ind til den oprindelige årsag til problemet, dog kun for at vende tilbage. Det kan frarøve dig muligheden for at blive fri af din tilstand, hvis du altid lader det være op til andre at "fixe" din krop.

Når det er sagt, kan behandlinger sagtens være en god ide til at støtte op om og hjælpe dig i processen til at "helbrede" dig selv. Det foregår bare ikke her hos mig 😉